- Til Nationalmuseet, 2021
Hvad er det, som over tid forbinder os. Jeg kendte dig ikke og jeg kender dig ikke. Du lever i mig, som alle andre, der var her før mig og de som skal komme efter. Jeg tror at du fandt det du ledte efter. Jeg tror at du var tilfreds. Der findes ingen beklagelser i din skrift, kun erfaringer, der er renset for alle ønsker om medlidenhed. Først senere tillod du dig selv at sætte dine egne erfaringer i sammenhæng med resten af verdens gang. I den handling findes der et ønske om at nogen skal passe på historien. Ellers går den tabt. Igennem dine ord bliver slægtshistorie og samfundshistorie en og samme ting. Jeg ved ikke om jeg er klar til at tænke på den store sammenhæng, men jeg kan tænke på dig og hvem du var når jeg rækker ud efter dig i ordene som forbinder os.
